Bøfsandwich

No.
1

Om retten

Bøfsandwich på Grisen er vores no. 1 highrunner.
Det var bøfsandwich der fik Grisen på Danmarkskortet i 2016, gennem foreningen Danmarks bedste Bøfsandwich. En hæderspris vi også fik i 2017.

En bøfsandwich er speciel, fordi den har alle 5 grundsmage i sin opbygning. Sødt, surt, salt, bittert og umami.

Den klassiske udgave af vores bøfsandwich er med en hjemmebagt bolle og saftig hakkebøf stegt til rosa i midten. Syltede agurker og rødbeder. Mayonnaise. Bløde løg-, rå- og ristede løg samt masser af brun sovs. (Læs mere om vores sovs her …)

Den brune sovs hældes i rigelige mængder henover den bløde bolle, og svøber måltidet i en perfekt brun kåbe.

Bøfsandwich står ikke alene på scenen. Du kan, udover at få et smilende spejlæg til, også bestille en BEAST. En BEAST består af alt det gode fra en klassisk bøfsandwich, men med en ekstra bøf, et spejlæg og ekstra sovs til. Det er altså noget af en moppedreng. Derudover kan du få bøfsandwich med hjemmelavet bearnaise, og du kan få den med halv brun sovs og halv bearnaise.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.